Print Shortlink

Biografens historie

Nørre Aaby Bio blev bygget i 1948, med Palladium i København som forbillede. Den første film der blev vist var ”Soldaten og Jenny”.

Biografen blev frem til 1972 drevet af Maren, der stadig huskes. Hendes søn Henry arvede biografen efter hende, og i maj 1977 overtog Erling og hans kone Birgit biografen, og åbnede med filmen “Affæren i Mølleby”

Biografen er gennem årene vedligeholdt, men med så meget respekt for det oprindelige, at den i dag virker velholdt, nostalgisk, og meget autentisk, f.eks. er  det oprindelige runde billetsalg i forhallen bevaret, og der er ikke ændret i salens opbygning, hvor man stadig går ind midt i rummet, og både kan sidde neden for “på gulvet” og ovenfor ”på balkon”.